Root:1338
Home:1339
News:1608

Det handler om forsikring

nSure er en forretning som er dedikeret til at udvikle løsninger og services til forsikringsbranchen.

Hjertet i vores forretning er VAMOS-forsikringssystemet som i dag anvendes af flere danske skadeforsikringsselskaber. Systemet understøtter alle de relevante forretningsprocesser som findes i et moderne forsikringsselskab - og kan fungere som en komplet standardløsning. nSure fokuserer på løbende at udvikle og udbygge denne platform - og vi tilbyder services som sikrer at vores kunder får mest muligt ud af VAMOS-platformen.

Vi tilbyder desuden Business Intelligence services inden for området forsikring - både til VAMOS-brugere og til andre selskaber i branchen. Vores specialiserede fokus kombineret med stor forretningsmæssig viden gør os til et stærkt alternativ til langt større udbydere af den slags services.

Hvem vi er

nSure har hovedkontor i Vejle. Her arbejder 17 højtspecialiserede medarbejdere med kompetencer inden for rådgivning, forretningsudvikling, softwareudvikling og business intelligence.

Derudover har vi en udviklingsafdeling i Ukraine som består af 12 dedikerede medarbejdere inden for softwareudvikling og test. 

Vi er her for vores kunder

nSure understøtter i dag den daglige drift hos seks forsikringsselskaber i Danmark og på Færøerne. For os er følgende principper centrale i forholdet til alle vores kunder:

  • Tætte relationer
  • Åben og ærlig kommunikation
  • Professionalisme og højt serviceniveau
  • Fleksibilitet

20 års erfaring

Vi har 20 års erfaring med at udvikle it-løsninger til forsikringsbranchen. VAMOS er 3. generation af det forsikringssystem som i sin tid startede det hele.

nSure var oprindeligt en del af Sintas A/S som havde aktiviteter inden for mange brancher - og senere MB Solutions A/S som i dag primært fokuserer på IT drift og hosting.

I slutningen af 2008 indgik vi en aftale med en række danske forsikringsselskaber omkring udviklingen af en helt ny applikationsplatform til forsikringsselskaber. Det betød en kraftig opgradering af "forsikringsdelen" af organisationen, herunder etablering af en software udviklingsafdeling i Ukraine. Per 1. januar 2009 blev disse aktiviteter udskilt i sin egen virksomhed, "nSure A/S"

I 2013 etablerede nSure et BI-team som har til opgave at forvandle data til viden for vores kunder. Vore BI konsulenter er højt specialiserede inden for forsikring, og vi oplever stor efterspørgsel efter disse ydelser. 

I dag er vores VAMOS-system i drift hos flere danske skadeforsikringsselskaber, og nSure fortsætter med produktudvikling og support af vores kunder indenfor IT.